Lyngvig-Fyr

Senest opdateret 12. september 2024 |
0 kommentarer

Tag på udflugt ved det ikoniske Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr byder på en fantastisk udsigt over det smukke klitlandskab, Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Ved fyret finder I den hyggelige Fyrmesterbolig, hvor I kan nyde en forfriskning i caféen og udforske butikken, der har alt fra souvenirs til lækre delikatesser. Udendørs kan børnene slippe fantasien løs på den maritimt inspirerede naturlegeplads.

Lyngvig Fyr er omringet af en masse idylliske udlejningssommerhuse, der ligger i naturskønne omgivelser med det brusende hav mod vest og den rolige fjord mod øst. 

Lyngvig Fyr åbner for besøgende igen d. 7. juni 2025

Godt nyt til alle fyrtårnsfans: Efter en længerevarende lukning beordret af myndighederne genåbner Lyngvig Fyr endelig for besøgende lørdag den 7. juni 2025. Så kan du igen bestige de 228 trin til toppen og nyde den spektakulære panoramaudsigt over Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Allerede åbent nu: Fyrmesterboligen med café og butik er stadig åben hver dag fra kl. 10 til 17, men fra kl. 10 til 18 i juli og august måned. Det omkringliggende område indbyder også til besøg - med klitudsigt, spændende naturfortællinger og en stor naturlegeplads med maritimt tema for hele familien.

Har du planer om at besøge de mange historiske museer på Ringkøbing Fjord Museum? Så kan det være en god idé at få et fordelskort, som giver dig en række fordele. Læs mere om de forskellige fordelskort her.

Sådan får du din rabat til Lyngvig Fyr

Som gæster i et Esmark-feriehus har du mulighed for at få 20% rabat på entréen til Lyngvig Fyr ved online bestilling via nedenstående link.

KØB BILLET

 

Du kan tilgå rabatten ved online bestilling af almindelige entrébilletter samt indtaste rabatkoden ’25ESMARK20’ under “Rabatkode validering” i din indkøbskurv. I skal være opmærksom på, at børn under 18 år har gratis entré.

Overvejer du at besøge Ringkøbing Fjord Museers mange historiske museer? Så kan det være en god idé at få fat i et fordelskort, som giver dig adgang til en række fordele. Læs mere om de forskellige fordelskort her.

Vestkystens finurligheder

Når solen står højt på himlen, kan du se så langt øjet rækker – også alle vestkystens finurligheder. Havets brus, det rødbrune klitlandskab og den stille fjord viser vestkysten fra sin smukkeste side.

Fyrtårnet er udstyret med en roterende lampe, som kaster sit skær ud over vestkysten, når solen forsvinder ud i Vesterhavets horisont og mørket falder stille på – det bliver ikke smukkere.

Fyrtårnets åbningstider varierer alt efter sæson, så I har muligheden for at nyde den fantastiske udsigt på alle tider af året. Hold øje med åbningstiderne på hjemmesiden.

Lyngvig Fyr
Lyngvig Fyr

Historien bag Lyngvig Fyr

I kølvandet på den tragiske stranding, hvor 24 søfolk mistede livet, opførte man endnu et fyrtårn på den jyske vestkyst, nemlig Lyngvig Fyr – de to fyrtårne i Bovbjerg og Blåvand kunne ikke dække hele den farlige strækning på vestkysten.

Lyngvig Fyr blev første gang taget i brug d. 3. november 1906, og er Danmarks yngste fyrtårn. Fyrets beskyttende linse sendte sit lys udover klitten og havet hver nat, for at hjælpe fiskerne – så de sikkert kunne navigere i havn.

Lyngvig Fyr
Lyngvig Fyr

En lille forsmag af toppens udsigt

Hvis I kunne tænke jer en lille forsmag på den fantastiske udsigt fra fyrtårnets top, kan I følge med via vores Vesterhavs-webcam, om end oplevelsen oppe fra tårnets top er helt unikt med sin 360 graders udsigt

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr er noget helt unikt og en speciel oplevelse med sin 360 graders udsigt, udover Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og det fantastiske klitlandskab langs den jyske vestkyst – du kan se lige så langt øjet rækker.

Fyrtårnets åbningstider er forskellige alt efter sæson, så hold gerne øje med åbningstiderne i forbindelse med jeres billetbestilling.

Adresse
Lyngvig Fyr
Holmsland Klitvej 109
6960 Hvide Sande

Hjemmeside:
www.lyngvigfyr.dk

Lyngvig Fyr er Danmarks yngste fyrtårn. Tidligere kastede fyrets roterende lampe sit lys udover klitten og havet hver nat, som hjælp til fiskere, så de sikkert kunne navigere hjem i havn, selvom mørket var faldet på. I dag er det oprindelige lys fra Lyngvig Fyr til glæde for både klittens lokale beboere og turister i området.

Oppe i Lyngvig Fyrs top kan du opleve den skønne udsigt over hav, fjord og klitlandskab. For at nå til toppen, skal du tage turen op ad den snoede 228 trins trappe, en tur, som er alle anstrengelserne værd! I fyrmesterboligen kan I nyde forfriskninger i caféen eller tage et kig i butikken. Ude foran kan børn i alle aldre lege på den fantastiske naturlegeplads.

Lyngvig Fyr ligger nær Vesterhavet i Nørre Lyngvig – nord for Hvide Sande. Ude fra landevejen, Holmsland Klitvej, skal du køre ned af en kilometer lang strækning inden du rammer indgangen til Lyngvig Fyr. Adressen på Lyngvig Fyr er Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande.

Lyngvig Fyr ligger nær sommerhusområderne i Nr. Lyngvig (ca. 1 km), Klegod (ca. 5 km), Hvide Sande (ca. 6 km) og Søndervig (ca. 9 km). Hvis I godt kunne tænke jer en tur op i Lyngvig Fyr, så er der rig mulighed for at kombinere det med en sommerhusferie på Vestkysten.

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *

Kommentarer