Lyngvig Havn er en perle ved Ringkøbing Fjord

På den smalle landtange mellem Søndervig og Hvide Sande ligger Lyngvig Havn i naturskønne omgivelser ved Ringkøbing Fjord. Den lille fjordhavn er en sand perle og et oplagt udflugtsmål, når du holder ferie i Lyngvig eller et af de nærliggende ferieområder.

Der ligger 30-40 både i Lyngvig Havn, og det er en god blanding af lystbåde og joller, der bliver brugt til fiskeri på Ringkøbing Fjord, hvor der især fiskes efter skrubber, sild, ål og helt.

Historien om Lyngvig Havn

Lyngvig Havn blev anlagt helt tilbage i 1906 i forbindelse med opførelsen af Lyngvig, hvor man manglede en havn på stedet, hvor man kunne tage imod de materialer, der skulle fragtes over fjorden fra Ringkøbing. Beliggenheden for en havn var ideel, fordi naturen i forvejen havde formet en mindre vig på stedet, som beskyttede området mod fjorden.

Lyngvig Havn har lige siden været flittigt benyttet til fjordfiskeri, og det bliver den fortsat, så du kan godt være heldig at møde en fjordfisker på havnen, der vil sælge dig friske fisk direkte fra jollen.

Vestkystens yngste fyrtårn

Selv om Lyngvig Fyr er mere end hundrede år gammelt, er det faktisk det yngste fyrtårn på vestkysten. Man besluttede at opføre Lyngvig Fyr efter et skibsforlis i 1903, hvor 24 søfolk mistede livet, da der skib strandede ud for den jyske vestkyst.

Lyngvig Fyr har ikke længere nogen praktisk betydning for skibene på Vesterhavet, men dens lys er med til at skabe en hyggelig og autentisk stemning på klitten.

Hold ferie ved Lyngvig Havn

Hos Esmark har vi et stort udvalg af feriehuse i området i og omkring Lyngvig. Flere af disse feriehuse ligger meget tæt på Lyngvig Havn, og det giver mulighed for at holde ferie i nogle helt unikke omgivelser.

Vi har feriehuse på både ’havsiden’ og ’fjordsiden’ af Holmsland Klitvej, så du finder nemt at feriehus hos os, uanset om du ønsker at være tættest på havet eller fjorden.

Hvad kan Lyngvig ellers byde på?

Foruden havnen og fyrtårnet byder Lyngvig først og fremmest på natur i verdensklasse. Med sin beliggenhed mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er området perfekt til lange gåture, og der er mulighed for både at opleve solen, når den står op over fjorden, og når den går ned ved havet.

Lyngvig ligger samtidig tæt på både Søndervig og Hvide Sande, hvor der er masser af muligheder for at være aktiv på ferien og for at tage ud at spise eller på shoppetur.

Kategorier Aktiviteter,Havne

Mød forfatteren - Svend

Jeg er opvokset i Hvide Sande og bor i dag i en lille landsby, nord for Ringkøbing. Jeg er ud af en familie, som har på boet på tangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gennem mange generationer. Jeg interesserer mig for historie, sport og samfundsforhold, og jeg har en hund, der hedder Albert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

2 svar til “Lyngvig Havn er en perle ved Ringkøbing Fjord”

  1. Ingrid Rørbæk siger:

    Hvordan kan jeg få plads til en jolle i Nr Lyngvig Havn?
    Har sommerhus i området Klegod.

    Min far havde på et tidspunkt motorbåd ved Fjorden, men muligvis ved “havnen” tæt på Klegod.
    Tak for oplysninger, mvh Ingrid

  2. Svend fra Esmark siger:

    Hej Ingrid. Du kan prøve at kontakte Nancy Frich, som sidder i bestyrelsen for havnen. Hendes tlf. nr. er 29243230. Mvh. Svend fra Esmark

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...