Kender du historien bag sømærkerne langs Jyllands Vestkyst?

Vesterhavet har altid været attraktivt, og tilbage i tiden var det også tilfældet. Vesterhavet var en særdeles attraktiv og befærdet handelsvej i Europa. Englændere, russere, tyskere og hollændere tog den lange sejlads over havet med deres varer. Transportruten til vands var hurtigere end luftfartøjer og godstransport på skinner, hvilket gjorde, at søvejen var særdeles indbydende for mange handelsvirksomheder.

Hvorfor kom der sømærker på den danske vestkyst?

Det var ikke en selvfølge, at skibene klarede den farefulde sejlads over Vesterhavets bølger, og mange kæntrede på grund af fejlvurdering af deres placering på det dybe hav. Navigationsudstyr var ikke noget alle skibe havde ombord – enten var det en primitiv løsning eller også var det ikke eksisterende. Sømærkerne, også kaldt båker, blev derfor opført fra Blåvand i syd til Skagen i nord. Båkerne var en hjælp til søfarerne, så de bedre kunne orientere sig på det åbne hav.

Hvilken funktion havde de før i tiden?

Båkerne blev en væsentlig del af søfarernes færden på Vesterhavet, da man valgte at tegne båkerne ind på søkortene, så søfolkene kunne finde frem til deres placering på havet. Hvilket automatisk gjorde, at søsikkerheden blev forbedret, og færre skibe kæntrede pga. pålidelige pejlemærker langs kysten.

Du finder ikke en båke der er udformet ens. Det var nemlig vigtigt, at de skulle være forskellige, så søfolkene kunne genkende ud fra båkens udformning, hvor de befandt sig.

Hvorfor hedder det en “båke”?

Navnet “båke” kommer fra det tyske “Baven”, “bavn” eller ”baun”. Det blev i Middelalderen brugt som en betegnelse for en stabel brænde, som var antændt som signalbål på et højtliggende sted.

Hvor mange båker er der på den danske vestkyst?

Hvis vi går tilbage til år 1884-85 blev der i alt opført 25 båker langs Vestkysten. I dag kan du kun finde 11 båker, som står pænt tilbage langs kysten. De resterende 14 er blevet slugt af havet, da Vesterhavet hvert år tager et lille bid af klitterne.

Endnu et sømærke

Det var nu ikke kun trækonstruktioner på Vestkysten, der blev anset som sømærker. Gammel Sogn Kirkes tårn er en middelalderlig tilbygning, som førhen var et sømærke, hvor tårn og spir oprindeligt og frem til 1847 var ca. 12 m højere ned i dag. Du finder kirken nær Ringkøbing Fjord, ca. to kilometer vest for Ringkøbing – på cykelruten mellem Søndervig og Ringkøbing.

Hvordan identificerer du en båke?

Er du i tvivl, om du har set en båke? Du kan kende en båke på de høje, skulpturelle, trebenede trækonstruktioner, som er op til 12 meter høje. “Hovederne” har forskellige former, det kan være en cirkel, en trekant, en firkant eller en anden letgenkendelig figur.

Hvad er sømærkernes funktion i dag?

Båkerne har ikke længere nogen søfartsmæssig funktion. De anses i dag som værende vigtige kulturhistoriske og arkitektoniske kendetegn i det vestjyske kystlandskab, derfor er de også fredet på den vestjyske kyst.

Turister, uden kendskab til historien bag sømærkerne, forbinder dem ofte med en slags landskabskunst. I dag ses båkerne som en attraktion, som du gerne må besøge og fotografere.