Ugeneret feriehus med udespa, aktivitetsrum og stor terrasse

3.5
icon
icon
icon
icon

Toftevej 30, Ho

- Sommerhusnr.: 61017
Gæsterne siger: icon icon

På en stor og ugeneret grund i Ho ligger dette skønne feriehus til 5 personer – klar til at give jer en afslappende ferie i den fredfyldte natur. Feriehuset er lyst og hyggeligt indrettet med et kombineret fitness- og aktivitetsrum, og på den store terrasse finder I et lækkert udendørs spabad. Hundene er også velkomne her!

Hyggelig, lys indretning med fitness og aktivitetsrum

Det skønne træsommerhus på Toftevej 30 udstråler ægte ferieidyl med den grønne, naturskønne baggrund og de høje træer, der indrammer grunden. Så snart I træder indenfor, vil I blive budt varmt velkommen i de lyse og hyggelige omgivelser, som skaber en afslappende ferieatmosfære i hele huset.

Køkken og stue er slået sammen til et åbent fællesrum, hvor de store vinduer inviterer solens lys indenfor og giver jer en skøn udsigt ud over den grønne natur. Brændeovnen i midten sørger for god stemning og varme i alle årets måneder.

Indretningen byder på noget for enhver smag, og for de gæster, der har brug for lidt mere action, er der lavet et kombineret fitness- og aktivitetsrum, hvor der kan spilles bordtennis, trænes på crosstrainer og andet.

Stor terrasse med udendørs spabad og smuk, ugeneret beliggenhed

Huset har en skøn beliggenhed midt i den grønne natur. Store træer omkranser den 2.400 kvadratmeter store grund og gør beliggenheden helt ugeneret, så I virkelig kan nyde feriedagene i ro og fred.

Halvvejs rundt om huset går en stor terrasse, hvor hele familien uden problemer finder en plads i solen. Der er sørget for havemøbler og liggestole, og mens I læner jer tilbage og nyder stilheden og fuglenes kvidren, kan børnene og hundene slå sig løs på den store græsplæne, der også har en lille legeplads med gynge og sandkasse.

På terrassen finder I også det lækre udendørs spabad, hvor der er mulighed for at nyde lidt ekstra wellness på ferien. Det varme boblebad er et sikkert hit for alle aldre – hele året rundt.

Det siger vores gæster om sommerhuset 61017

D.
sagde , Danmark

Det var et fint hus med alt hvad der er brug for: det var godt indrettet og en fin køkken med åben til stuen.Det var en lækker stor terrasse med masser af plads. En lækker udespa som blev brugt flittigt. God stor have med plads til leg og sjov. Ligger hyggeligt med en masse træer omkring.

D.
sagde , Esbjerg

Dejlig veludstyret feriehus med en fantastisk beliggenhed i læ af store træer men med fuld sol på den dejlige terrasse.
Fint anvendeligt fællesrum og en dejlig jacuzzi til de kolde aftener.Området er perfekt til gåture og cykelture og ligger dejligt fredeligt. Ligeså kort afstand til Blåvand hvis man vil have lidt mere “liv”
Kan varmt anbefales.

D.
sagde , Vamdrup

Dejligt hus med charme. God indretning og ugeneret grund.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:104 / 2.400
Renoveret / Byggeår:2016 / 1974

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, radio.

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 3 Enkeltsenge

Øvrige:

Infrarød sauna, Vaskemaskine, Barnestol, trælaminat i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, lukket terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, redskabsrum, Udespa.

Henter data...

Værd at vide om Ho

Det hyggelige ferieområde Ho ligger i et smørhul mellem to klitplantager, Vesterhavet og Ho Bugt. Her kan du holde en ferie i fredfyldte omgivelser i den skønne vestjyske natur. Vores sommerhuse i Ho ligger samtidig blot nogle få kilometer fra den populære og livlige ferieby Blåvand, som byder på masser af aktiviteter. Her har du blandt meget andet mulighed for at besøge det fascinerende oplevelsesmuseum Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig.

Beliggenhed og landskab: Ho er et populært ferieområde, særligt på grund af dens prægtige natur med store skovområder mod både nord og syd. Ho ligger samtidig ud til Ho Bugt, som udgør den nordligste del af Vadehavet, og du skal blot køre få kilometer i den modsatte retning for at komme til nogle af de skønneste strande på den jyske vestkyst.

Indkøb og shopping: Ho ligger tæt på både Oksby og Blåvand, hvor du kan foretage dine daglige indkøb i et af de lokale supermarkeder. Her finder du ligeledes et stort antal specialbutikker, spisesteder og iscfaéer.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Vesterhavet
  • Ho Bugt
  • Tirpitz
  • Blåvand Zoo
  • Filsø (ca. 25 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, lystfiskeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Oksby Plantage, få minutters kørsel fra
Ho. Der er tale om en fuldt indhegnet hundeskov, og der ligger en bålhytte og en mindre skovlegeplads
tæt på hundeskoven.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...