Tirpitz

Skrevet af Mette | Senest opdateret 05. december 2023 |
49 kommentarer

Tirpitz - en museumsoplevelse i særklasse

En lille smuttur fra Blåvand finder I det imponerende og arkitektonisk smukke museum, Tirpitz, som udover en fascinerende historie også byder på oplevelser for hele familien. Museet er bygget op omkring den gamle mørke Tirpitz-bunker fra Anden Verdenskrig. Foruden bunkeren finder I mange andre spændende udstillinger, som bestemt er værd at udforske. Tag familien i hånden og gå på opdagelse i bunkeren, kom med under sandet og lyt til vestkystens mange skjulte fortællinger.

Sådan får du rabat hos Tirpitz

Når du er gæst i et Esmark-feriehus, får du 20% rabat på dagsentrébilletten til Tirpitz.

Ved ankomst til museet skal du fremvise din Esmark-feriehusnøgle for at tilgå rabatten, hvor den herefter fratrækkes entréprisen!

Dagsbilletten giver adgang hele dagen – så længe du beholder dit armbånd på. I skal være opmærksomme på, at armbåndene skifter farve hver dag.

Psst. Børn under 18 år kan komme gratis i TIRPITZ i følge med en voksen.

Tirpitz-bunkeren stod som en tilsandet kolos i det barske vestjyske landskab, indtil det blev besluttet, at den skulle fungere som et museum. Museet har i dag fem forskellige udstillinger – fire faste udstillinger og en særudstilling. Du kan blandt andet udforske de faste udstillinger: “Den skjulte vestkyst”, “Tirpitz-bunkeren”, “Havets guld” og “En hær af beton”. Særudstillingen er skiftende, men alle er med til at fortælle en historie om bunkeren eller livet på vestkysten.

Tirpitz
Tirpitz

En kæmpe kolos i sandet

Tirpitz-bunkeren er blot kun en lille rest af Hitlers kæmpe bunkerprojekt, Atlantvolden, men ligger som en gigantisk kolos i sandet nær Blåvand. Den fortæller sin egen sørgelige historie om en forfærdelig tid, men er i dag også et historisk vartegn for en af de største krige – går du langs den jyske vestkyst kan du stadig støde på mange andre bunkere.

Gå på opdagelse i den mørke bunker, som foregår gennem en underjordisk udstillingstunnel fra den nye museumsbygning. I 1944 gik den tyske besættelsesmagt i gang med at bygge den store Tirpitz-stilling ved Blåvand. To enorme kanonbunkere skulle være en del af Atlantvolden og forsvare indsejlingen til Esbjerg. De nåede dog aldrig at blive færdigbygget, før krigen havde nået sin slutningen.

Tirpitz
Tirpitz

Et landskab af bunkere – en hær af beton

Fordyb dig i vestkystens mange forskellige beretninger fra Anden Verdenskrig, mens du går rundt på museet. Udstillingen ’En hær af beton’ er ikke en almindelig bunkerudstilling, der er nemlig ikke et eneste fakta om krigens forløb eller kanonernes konstruktion. Her i udstillingen får du fortalt historien om Anden Verdenskrig i Vestjylland fortalt af de mennesker, der oplevede den – simpelthen en helt unik oplevelse. Træd ind i en bunker og mød en ny person, som ønsker at fortælle dig sin vinkel på historien.  

Tirpitz
Tirpitz

Få fortalt den 20.000 års gamle vestkysthistorie

I udstillingen ’Den skjulte vestkyst’ bliver du taget med på en overvældende 4D-rejse. Hop ombord på redningsbåden – hold godt fast – du kommer med på en hæsblæsende tidsrejse på 20.000 år. Vestkysthistorierne får du fortalt gennem overraskende, dramatiske, interessante, gribende og uhyggelige fortællinger. Gå på opdagelse i klitterne og find de skjulte historier, der ligger begravet under sandet.

Tirpitz
Tirpitz

RAV – Nordens og havets guld

I Vesteuropas flotteste udstilling “Havets guld”, går du på jagt efter sande skatte lavet af havets guld, og du kan endda også se et fascinerede 40 mio. år gamle insekter fanget i de gyldne dråber. Du kan udforske de mange stykker rav fra alle tider i skatkammeret. Opleve de ældste stenalderamuletter til de nyeste mesterværker i rav, og kom helt tæt på nogle af de flotteste ravfund, der er gjort i Danmark.

Tirpitz
Tirpitz

Historien bag Tirpitz

Den historiske og fascinerende Tirpitz-bunker indeholder en enestående historie om forfærdelsen, som Anden Verdenskrig bragte med sig og har altid været mulig at besøge. Det er Vardemuseerne, der står bag Tirpitz (De står blandt andet også bag FLUGT – Refugee museum of Denmark). I 2017 tog det verdenskendte, danske arkitektfirma BIG teten til at ombygge det museum, som har bevaret bunkerens historie og naturen omkring.

Museet er bygget op af beton og jern, som bunkeren oprindeligt er fremstillet i, og alt glas er fremstillet af varmet sand, som det der kommer fra klitlandskabet omkring museet. Tirpitz er bygget ind i klitterne og med en underjordisk gang forbindes museet til den sydlige bunker. Det skrånede tag er plantet til med marehalm, så museet falder perfekt ind i de omkringliggende omgivelser.

Tirpitz er ikke som alle andre museer – den er nemlig interaktiv. Du får udleveret høretelefoner, som du kan tage med rundt i udstillingerne, og selv vælge hvilke udstillinger du gerne vil høre om.

Her kan du læse om vores besøg hos Tirpitz

Den nok største nyåbning i Vestjylland i 2017 fandt sted i Blåvand. Det nye, topmoderne museum, som er gemt af vejen under jorden, er endda så spektakulært, at kronprins Frederik deltog i åbningsceremonien.

Men hvad gør museet så spektakulært og er det virkeligt et besøg værd?

Jeg skal blankt indrømme; jeg er ikke nogen stor museumsfan. Og måske var det netop derfor, at jeg sammen med min kollega Oliver fik opgaven med at besøge det nye museum og skrive en ærlig beretning til dig om stedet.

Forbløffende arkitektur og moderne formidling

tirpitz3

Jeg havde godt hørt, at museumsbygningen skulle være noget helt specielt. Og lige meget hvor pessimistisk jeg følte mig på turen derhen, så blev jeg altså imponeret over den usædvanlige arkitektur.

Men også over den måde, hvorpå museumsbygningen er forbundet med den gamle bunker (som også er en del af museet) og samtidig integreret i heden og de omkringliggende klitter, så man på afstand faktisk ikke kan få øje på det.

Det siges, at museet har 4 faste udstillinger, men jeg vil faktisk mene, at det har 5 faste udstillinger, den 5. udstilling er arkitekturen.

tirpitz6

Normalt forbinder jeg et museumsbesøg med en masse ‘ståen og gåen’ samt planche efter planche fulde af tekst. Men hos Tirpitz har de tænkt sig om og ændret på standarderne.

Her fik jeg trykket en slags kombineret fjernbetjening og høretelefon i hånden, som jeg kunne aktivere forskellige steder i udstillingerne og få historierne fortalt, alt imens jeg gik rundt i installationerne og samtidig kunne koncentrere mig om de livagtige illustrationer med lyseffekter, film vist på hele vægge og meget andet.

Denne form for formidling gjorde historien mere levende for mig end almindelig flad tekst på en planche. Men er du typen, som gerne vil have alt med, så bliver du udfordret, for der er nemlig ingen pile på gulvet, der viser dig vej. Hvor du går hen og hvad du vil se og lytte til, bestemmer kun du :o)

Meget mere end ‘bare’ 2. Verdenskrig

tirpitz2

Tirpitz er navnet på det store bunkeranlæg, som er udgangs- og omdrejningspunktet for museet. Derfor hører selve bunkeren og udstillingen ‘En hær af beton’ ganske naturligt til museets faste udstillinger.

Men i udstillingen ‘Den skjulte Vestkyst’ bliver du også meget klogere på din feriedestinations historie og i rav-udstillingen kan du lære, hvordan du finder Vesterhavets guld, når du går tur på stranden ;o)

tirpitz5

Vores tips til den bedst mulige museumsoplevelse

Efter vores besøg hos Tirpitz, bliver svaret på mit indledende spørgsmål; ja, Tirpitz er faktisk et besøg værd, selv for folk, der normalt begynder at gabe, når talen falder på en museumstur. Og det er både måden, historierne formidles på, men også museets arkitektur, der er spektakulær.

Vi er dog også kommet i tanke om et par ting, som vi godt kunne tænke os at have vidst på forhånd. Dem får du lige her, sådan at dit museumsbesøg om muligt bliver endnu bedre end vores :o)

Begynd med den 5. udstilling – bygningen

Vi gik først ud og betragtede bygningsværket fra klitterne til allersidst og det var nok en fejl. Her får du nemlig et super godt indtryk af både bunkeranlægget og den nye bygnings imponerende arkitektur, hvilket er et godt udgangspunkt for at se de underjordiske udstillinger. Og i øvrigt er det et super godt sted til et ‘Instagram moment’, som Oliver udtrykte det.

tirpitz4

Hvad du ikke må gå glip af

I udstillingen ‘Den skjulte Vestkyst’ vises der ca. hver 30.-45. minut en fascinerende film, som du bare ikke må snyde dig selv for. Det var der ikke nogen, som fortalte os, da vi gik ind, så hvis du er typen, der kun bruger et kvarter i hver udstilling, skal du altså lige give dig selv lidt ekstra god tid her.

tirpitz7

Det er ingen almindelig film, der vises på en tv-skærm, men en film, som formidler den danske vestkysts historie på rummets kæmpestore vægge, sådan at du får følelsen af at stå lige midt i historien.

Tirpitz

Tirpitz

Tirpitz, der er en del af Vardemuseerne, byder hele familien velkommen til fascinerende og forfærdelige historier og fortællinger om Anden Verdenskrig. Bunkeren, som museet er bygget op omkring, er i dag en af resterne af Hitlers kæmpe bunkerprojekt, Atlantvolden, som har sat sit præg op langs den jyske vestkyst. Beton og jern er nøgleelementerne i opbygningen af museet, samt glasset er fremstillet af varmet sand. Tirpitz finder I inde i inde i klitterne og med en underjordisk gang, forbindes museet med den sydlige bunker.

Der er gratis parkeringspladser nær museet inkl. handicapparkering. Hunde er desværre ikke velkommen på Tirpitz, men I har mulighed for at låne en udendørs hundeboks str. XL på museet.

Adresse
Tirpitz
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand

Hjemmeside:
TIRPITZ.DK

Tirpitz er et museum og attraktion, og omgivelser har skabt de spektakulære rammer for formidlingen af de mange spændende historier og fortællinger.

Hos Tirpitz kan du opleve skjulte historier under sandet i det fredede klitlandskab ved Blåvand. Du kan blandt andet gå på opdagelse i den gamle bunker, og komme under sandet og lyt til vestkystens skjulte fortællinger om forliste skibe, kostbare og ravskatte. Museet har i alt fem forskellige udstillinger – fire faste udstillinger og en særudstilling – men alle er med til at fortælle en historie om bunkeren eller om livet på vestkysten under Anden Verdenskrig.

Tirpitz ligger kun en lille køretur fra Blåvand og ude i det fredede klitlandskab. Museet er bygget op efter klitlandskabet omkring sig, så de skrånede tage er plantet til med marehalm, så det går i et med naturen. Ved museet er der gratis parkering. P1 har 80 pladser inkl. handicap-P – disse pladser er forbeholdt de gangbesværede. P2 har 300+ P-pladser – fra parkeringspladsen skal du følge den ca. 240 meter smukke gangsti gennem klitterne indtil du rammer Tirpitz.

De sommerhusområder, der ligger tættest på Tirpitz er Ho (ca. 3,4 km), Blåvand (ca. 5 km), Vejers Strand (ca. 17 km), Grærup Strand (ca. 20 km) og Jegum (ca. 20 km).

Esmark udlejer mere end 600 sommerhuse i de nævnte områder, og der er altså rig mulighed for at besøge museet, når du holder ferie hos os i et sommerhus på vestkysten.

Vind fribilletter til Tirpitz (Konkurrencen er afsluttet)

Hvis du har fået lyst til selv at besøge det spektakulære museum i Blåvand på din sommerhusferie ved Vesterhavet, så skriv i kommentarfeltet nedenfor, hvem du ville besøge Tirpitz sammen med og hvorfor. Så trækker vi lod om 2 fribilletter blandt alle deltagere hver uge frem til og med uge 17, 2018. Billetterne er til voksne, da børn under 18 år har gratis entré, og billetterne er gyldige indtil og med 30. juni 2018.

Konkurrencebetingelser:

  • Konkurrencen er lavet af Esmark Feriehusudlejning A/S, Sdr. Klitvej 195, DK-6960 Hvide Sande, CVR: DK26257409 (i det efterfølgende kaldet ‘Esmark’).

  • Deltagelse i lodtrækningen er mulig fra 14.02.2018 kl. 10.00 til< 25.04.2018 kl. 10.00.

  • Vinderne offentliggøres i Esmarks nyhedsbrev og her på siden. Deltageren er indforstået med, at vedkommendes navn angives.

  • De i alt 10 gevinster består hver især af 2 fribilletter til Tirpitzmuseet i Blåvand og er gyldige indtil og med 30. juni 2018.

  • Deltageren kan til enhver tid trække sin deltagelse i lodtrækningen tilbage ved at sende en e-mail til onlinemarketing@esmark.dk med emneteksten ‘Jeg ønsker at træde tilbage fra lodtrækningen om Tirpitzbilletter’.

  • Når deltageren afgiver en kommentar på blogindlægget, erklærer deltageren sig indforstået med ovennævnte betingelser.

PS: Find og bestil sommerhuset til dit Tirpitzbesøg med det samme lige her!

Du kan også læse mere om de enkelte udstillinger på Tirpitz’ egen hjemmeside lige her.

mette-1.jpg

Mød forfatteren – Mette Møller

Jeg afsluttede i 2009 min bachelor i kommunikation, engelsk og tysk ved HandelsHøjskolen i Herning og arbejdede efterfølgende to år hos arbejdstøjsproducenten Mascot International i Silkeborg i den interne salgsafdeling, hvor jeg sideløbende med jobbet påbegyndte en HD i Marketing Management, som jeg afsluttede i 2014. Da jeg mødte min mand, flyttede jeg imidlertid hjem til min fødeby Hvide Sande, hvor vi bor tæt på Ringkøbing Fjord sammen med vores berner sennen hund. Jeg startede hos Esmark i februar 2012. Jeg sætter stor pris på, at jobbet hos Esmark byder på så mange forskelligartede udviklingsopgaver. Her keder man sig aldrig og det er fedt! I min fritid er jeg glad for at løbe og læser også gerne en god krimi i ny og næ.

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *