Esmark har alle årene arbejdet ud fra fire kerneværdier, som kendetegner vores arbejde med både mennesker og natur hen mod ambitionen om at sætte standarden for arbejdet med bæredygtighed i vores branche.
Vores arbejde er forankret i det lokale og vores tiltag skal kunne ses og mærkes som bidragende til mere bæredygtighed for den enkelte – vores medarbejdere, vores husejere, vores gæster og de lokalområder, som vi er en del af.
I Esmark vedkender vi os vores ansvar som en stor turismeaktør langs vestkysten, og vi vil arbejde aktivt for at overlevere vores område i bedre balance til kommende generationer. Passer vi på vores natur, passer vi også på vores arbejdspladser i området.
Vi brænder for at gøre en forskel på den bæredygtige dagsorden. Vi ønsker at efterlade naturen i en bedre stand til kommende generation, og i samarbejde med branchen, at kunne tilbyde vores gæster et CO2-neutralt feriehusophold.
Vi arbejder i fællesskab for at skabe en bæredygtig udvikling. Det gør vi både som kolleger i Esmark, sammen med husejerne og gæsterne, men også ved at samarbejde med andre aktører uden for Esmark.
Vi kobler i arbejdet med bæredygtighed vores værdier til de verdensmål, 193 lande i FN vedtog i 2015. Verdensmålene er 17 indsatsområder, som virksomheder, foreninger, borgere osv. kan tage udgangspunkt i, hvis de vil bidrage til den fælles, globale indsats for mere bæredygtig udvikling.
Vi oplever, at det særligt er, når vi kombinerer vores værdier med indsatser for at omsætte Verdensmålene til konkrete handlinger i vores hverdag og i lokal- området, at vi opnår resultater. Vi har formuleret to ambitioner, som skal bakke op om vores ønske om at være med til at sætte standarden for vores branche:
Gæsterne skal opleve en naturligt sammenhæng mellem en fantastisk ferie og et minimum af miljøbelastning
Esmark har den højeste udlejningsprocent i vores områder. Derfor har vi stor erfaring med, hvordan et hus fremstår attraktivt for feriegæsterne og efterlade det mindst mulige miljømæssige aftryk. Vi lægger stor vægt på at fortsætte vores positive samarbejde med husejere og feriegæster for derved at skabe en positiv udvikling for miljøet og lokalsamfundet.
Målet er at tilbyde et CO2-neutralt ophold
Vores ledestjerne for vores arbejde med bæredygtighed er at kunne tilbyde et CO2-neutralt ophold i hovedparten af vores feriehuse. Vi samarbejder med sommerhusejere, brancheforening og eksperter på at udvikle en definition af, hvad et CO2-neutralt feriehusophold er. En fælles målemetode vil både give retning til vores eget arbejde, og mulighed for at sammenligne feriehuse på tværs af udlejere.
Bæredygtig energi – hvor vi vil arbejde med energiforsyning.
Ansvarlig forbrug og produktion – hvor vi vil arbejde med at reducere energiforbrug i vores egene faciliteter og aktiviteter og tilbyde gæster og husejere mere energieffektive muligheder. Anvende miljøcertificerede markedsføringsmaterialer, certificeret produkter til rengøring og vask. Driftsmanual for affaldssortering, kørselsadfærd og temperaturstyring.
Livet på land – hvor vil vi arbejde med øget og bedre affaldssortering i kontorer og feriehuse.
Livet på land – hvor vil vi arbejde med øget og bedre affaldssortering i kontorer og feriehuse
Partnerskaber for handling – hvor vi samarbejder med andre om at finde løsninger på miljøudfordringer i de område, hvor vi har aktiviteter.
For at fastholde et fokus og en struktur på udviklingen mod en mere miljøbevidst og bæredygtig dagsorden, har vi etableret en strategi opdelt i tre faser.
De kan ses i nedenstående afsnit.
Fra fase 1 til fase 3 stiger både ambitionsniveau, kompleksitet og mængden af aktører, som skal involveres i arbejdet.
Fase 1: Hvor vi fokuserer på miljøpåvirkningen fra Esmarks egne aktiviteter. Vi arbejder med energiforsyning, transport, affald og indkøb, og med at involvere alle medarbejdere i de nye indsatser.
Fase 2: Her bruger vi vores erfaringer fra fase 1 og samarbejder med aktører i lokalområdet til at sikre, at vores gæster under deres ophold kan få inspirerende oplevelser i balance med naturen.
Med erfaring fra fase 1 samt samarbejde med offentlige og private partnere i lokalområdet, rådgiver vi husejerne omkring, hvordan de kan styrke miljøprofilen på deres huse.
Fase 3: Hvor vi bygger på de grundsten for partnerskaber og samarbejde etableret i fase 2, så vi kan sætte og leve op til fælles, offentligt tilgængelige standarder, som gør sammenligning af udlejere på tværs muligt. Vi ønsker at kunne tilbyde CO2-neutrale feriehusophold, hvilket kræver udvikling af nye standarder og certificeringsmuligheder, som vi vil være blandt de første til at benytte os af. Det skal gøre os til den foretrukne partner i vores branche.
Vi vil på den måde tage et endnu større ansvar for fremtiden og bidrage endnu stærkere til at vi passer på vores miljø i lokalsamfundet, til glæde for både nuværende og fremtidige generationer.