Esmark Fordelspakke

Esmark indfører betaling for vand som led i grøn omstilling

Hos Esmark ønsker vi at være Danmarks grønne feriehusudlejer. For vores ønske og ambition er at være verdens bedste feriehusudlejer, og for os handler det ikke bare om at give vores gæster en fantastisk ferie, mens den står på.

Lige så vigtigt er det at gøre det på en måde, hvor vi passer på vores skønne natur, så generationerne efter os kan få samme fornøjelse af at holde ferie ved Vesterhavet, som vores egen generation har det i dag.

Som den største feriehusudlejer på vestkysten har vi derfor sat gang i et større arbejde med en række tiltag, der skal bidrage til bevarelsen af vores fantastiske miljø og natur.

icon-we-love-nature

Et af FN’s 17 verdensmål

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO drikker helt op mod 1,8 milliarder mennesker vand, der enten er forurenet af affaldsstoffer fra mennesker eller dyr.

Det koster menneskeliv hver eneste dag overalt på jorden, og den globale opvarmning har kun gjort problemet større.

Rent drikkevand og sanitet er derfor også blandt FN’s 17 verdensmål, og det ønsker vi hos Esmark at bakke op om.

Fokus på brugen af vand

Historisk set har brugen af vand ofte været indregnet i prisen, når man holder sommerhusferie i Danmark.

Sådan har det også været hos Esmark, men som et led i den grønne omstilling har vi indført mulighed for, at du kan leje feriehuse hos os, hvor betalingen for vand sker særskilt efter dit faktiske forbrug.

Det betyder for det første, at du ikke risikerer at betale for mere vand, end du bruger på din ferie, men mest af alt håber vi, at det vil bidrage til at mindske det samlede forbrug af vand i vores mange feriehuse. For manglen på rent drikkevand ér en af de helt store klimaudfordringer.

Sådan kommer det til at foregå

Indførelsen af den nye ordning påbegyndte i 2021. Vi har lagt op til, at det skal være op til den enkelte husejer, om denne ønsker at tilslutte sig ordningen. Det betyder, at du hos Esmark både vil kunne finde huse, hvor vand er inkluderet i lejeprisen, og hvor der afregnes for vand særskilt.

Vi håber, at du som gæst vil tage godt imod det nye tiltag

esmark-spar-vand

Esmark Feriehusudlejning blev grundlagt i 1965 og vi har i mere end 55 år givet vores gæster uforglemmelige ferieminder på deres sommerhusferie ved Vesterhavet. I hverdagen hjælper vores 4 kerneværdier nærvær, passion, ansvar og fællesskab os med at levere serviceoplevelser i særklasse.

Vi elsker mennesker og det smitter af på vores mange gæster, som kommer igen år efter år.

Find sommerhus

Ankomst